torsdag den 30. september 2010

Tæppe

3 uger i Tyrkiet og kun garn med til 2. Det er ikke smart. Jeg gik så på udkig efter garnbutikker og fandt to som desværre havde lukket, men dagen efter fandt jeg heldigvis en der var åben. Jeg købte så noget Rozetti Sarayli det er 30 % uld og 70 % akryl. Hvad skulle jeg så strikke? Opskrifter kunne jeg ikke købe, de var kun på tykisk. Det endte så med et lunt tæppe til min stol, så jeg ikke skulle fryse når jeg kom hjem.


onsdag den 29. september 2010

Strikkefestival

Hvem kan stå for sådan et bord. Jeg kunne ikke.

Og her er en kurv med endnu flere fristelser.





Et stemningsbillede. Godt det er uden lyd. Jeg tror der var lidt mere snak end da nonnerne brugte kirkesalen.





Tre søde strikkende damer fra Brædstrup.




Lidt fik jeg da også købt med hjem. Synes ikke selv det var så slemt. Og heldigvis var min mand enig med mig.




Jeg havde kun et strikketøj med, da jeg håbede at komme lidt længere på "Cecilia". Pia synes jeg skulle tage et billede da jeg kom så jeg kunne se hvor langt jeg nåede.

Og her er så resultatet. Jeg er selv meget godt tilfreds. Den strikkes trods alt på pinde 2 og 2½.






mandag den 20. september 2010

Løbetid

Her er så det lovede billede af løbetid fra Geilsk. Min mor er rigtig glad for den, så det er jo dejligt når den nu blev for stor til mig selv. Jeg har endnu ikke besluttet om jeg vil prøve igen, bare med en mindre strørrelse.

Pulsvarmere med snoninger.

Et par pulsvarmere er det også blevet til. Opskriften er fra Drops og kan ses her. Garnet er håndspundet og -farvet uld fra Skotland, som Iben, min datter, havde med hjem fra Skotland i foråret.

søndag den 19. september 2010

Baby spencer

Så blev chefen far til 4 og den lille pige skulle så have lidt hjemmestrik. Jeg strikkede denne spencer. Opskriften er fra Kreativ strik nr. 9-2010 og er strikket i arwetta ekstra fin merino. En rigtig lækker garn at strikke med.


Billede af min egen Jaunty

Så er jeg kommet hjem fra mit behandlingsophold i Tyrkiet og her er så billedet af min egen Jaunty fra Rowan. Den er strikket i Rowan Pima Cotton.

torsdag den 9. september 2010

Jaunty

Jeg sidder nede i varmen og har strikket Jaunty fra Rowan. Jeg er meget godt tilfreds med den, men billedet af den må I vente med. Jeg har glemt kablet til overførsel af billeder. Resultatet ligner nu meget godt den fra Rowan Knitting margasin nr. 47. Kun fotomodellen i margasinet er nok lidt kønnere. ;-) Bloggen har været lidt stille nogen tid, men det har strikkepindene ikke. Når jeg kommer hjem igen må jeg hellere fået taget billeder af mine pulsvarmere og Løbetid fra Geilsk. Løbetid blev lidt for stor, men så kunne jeg gøre min mor glad.