mandag den 15. september 2008

Behandlingsophold i Balcova, Tyrkiet.



Lige nu sidder jeg i Tyrkiet og slapper af med min pc'er efter endnu en dags behandlinger og inden jeg skal ned og spise aftensmad. Jeg blev for 6 år siden påkørt bagfra og har siden været plaget af følgerne fra mit Whiplash. Jeg har dog fundet dette dejlige sted som kan hjælpe mig. Jeg tager herned 3 uger hver år, hvilket hjælper mig så meget at jeg har mulighed for at passe mit flexjob på 17 timer resten af året.

Stribet bluse fra Hendes Verden


Blusen nåede at blive færdig inden min rejse til Tyrkiet. Jeg tror min datter bliver glad for den. Bare hun ikke finder min blog og ser den inden hun får den. Hun er i Brasilien for at læse på universitetet og vi skal over og besøge hende den 12. oktober. I kan tro vi glæder os.

tirsdag den 12. august 2008

Pretty as a Peacock

Lige et billede af mig med mit nye sjal som jeg tror jeg bliver rigtig glad for (vores hund Bobby sneg sig lige med). Sjalet var det første jeg har strikket efter en engelsk opskrift, men har fundet ud af, at det ikke er helt umuligt. Så nu behøver jeg ikke kun at kigge efter danske opskrifter.




mandag den 4. august 2008

Stribet bluse fra Hendes Verden


Så blev forstykket færdig og mønsteret lykkes da til sidst at få til at se rigtig ud. Opskriften var jeg heldig at få fat i gennem webstrikkerne.


lørdag den 2. august 2008

Super Karla Poncho



Nu kom tiden hvor jeg måtte prøve at oprette en blog. Hvad var mere naturligt end at starte med at lægge billedet med Super Karla Ponchoen på bloggen. Et arbejde jeg havde meget glæde af da jeg lavede den, men ikke mindre nu hvor den er kommet i brug.