onsdag den 25. februar 2009

Foredrag med Bente Geil

Igår var jeg til foredrag med Bente Geil på Juelminde skole. Det var også rigtig spændende at se alle hendes modeller i virkeligheden og ikke kun på nettet. Hun havde en ny model en tunika/kjole med. Den var rigtig flot og var lige min størrelse, så efter jeg prøvede den kan jeg kun gå og vente på at prøvestrikkeren får gået opskriften igennem. Først herefter kommer strikkekittet til salg. Nå men jeg må jo nok også hellere få min ballon-kjole fra Karen Noe færdig først.

Damejakke fra SandnesGarn

Denne trøje strikkede jeg i december , men har ikke rigtig brugt den, da den blev lige rigelig stor til mig. Jeg kom så i tanke om, at min mor måske kunne passe den. Hvilket I kan se på billedet at hun kunnne. Hun blev meget glad for den. Den er strikket i Sisu garn fra SandnesGarn.

onsdag den 18. februar 2009

Nyt garn til "Marker"

Mandag hentede jeg bogen "Strik Naturligvis!" ved vores boghandler. Tirsdag eftermiddag bestilte manden og jeg garn ved Marianne Svit. Og onsdag kl. 9 var posten med garnet.

Men, men min egen lille regel siger max. 2 projekter igang af gangen. Jeg er gået lidt i stå med ballon-kjolen efter at have læst om Yt´s resultat med kjolen. Men må hellere komme videre. Jeg håber jeg får held med den.
Og så er jeg også igang med Afrodite med 3/4 ærme.




søndag den 15. februar 2009

Wellness ophold i Teschow, Tyskland

Vinterferien i år blev noget anderledes end den plejer. Ingen skiferie, men ren afslapning med bl.a. mudderbad og gå ture i skoven. Skoven var utrolig flot hvilket kan ses på nedenstående billede.


tirsdag den 3. februar 2009

Godt igang

Så er jeg kommet godt igang med min ballon-kjole. Jeg har desværre igen fået store problemer med min nakke. Og det betyder at jeg nok må begrænse strikkeriet lidt. Forsøger med max. 1 time pr. dag. Øv.. Øv..