tirsdag den 3. juli 2012

27/12 Juli sokker


Juli måneds sokker blev et par til mig selv strikket i REGIA "Ombré Stripe"

tirsdag den 19. juni 2012

Fødselsdag


I torsdags var det min tur til at runde de 50. Jeg havde en dejlig dag og for 1. gang var der nogen som hejste flaget på en flagstang på min fødselsdag. Tak til vores naboer Ellen og Åge.


Lørdag var der damefrokost med 20 dejlige damer. Snakken gik lystigt hele dagen og i køkkenet havde jeg hjælp af min mand og to sønner. På billedet kan I se alle mine fine gaver.
Mine strikkepinde har ikke haft så travlt på det sidste, men nu må de igang igen efter at fødselsdagen er vel overstået.

søndag den 10. juni 2012

27/12 halsedisse


Der er ikke meget varme i den danske sommer derfor denne halsedisse til at varme nakken. Den er strikket i Malabrigo lace. Opskriften er fra Emmy, Juelsminde Husflid.

26/12 juni sokker

6. par sokker i rækken der skal strikkes i år. De er strikket i Schoppel Wolle og er til mig selv.

søndag den 13. maj 2012

25/12 Fur


Nu kan turen gå til Fur iført Fur. Opskriften er fra Annette Danielsens bog Kunsten at strikke en Ø. Jeg har gjort den lidt længere, følte den var for kort. Jeg strikkede 9 striber på forneden i samme farver som ærmerne. Derefter er jeg godt tilfreds med den og er sikker på den vil blive brugt flittigt. Jeg har strikket den i Isager Højland og Tvinni. Farverne er også de sammen som i opskriften. Jeg fik to af nøglerne i julegave og resten er købt i Garniture.

torsdag den 10. maj 2012

24/12 vest i vendestrik


I påsken var Henning og på en tur ud i det blå. Jeg var så heldig at turen gik forbi Gårdbutikken Katrinelund i Vinding. Her fik jeg købt Kauni garn til denne vest og lidt strømpegarn. Vesten er helt klart et hit og der vil nok følge flere efter denne.

23/12 Grydelapper

Endnu et par grydelapper er det blevet til. De første blev givet væk. Så jeg måtte lige lave et par til os selv.