torsdag den 11. august 2011

Jeg er her stadigvæk ;-)

Når der har været lidt stille her på bloggen så er det ikke fordi jeg er faldet i søvn. Jeg er ved at indrette et nyt arbejdes/hobbyværelse med plads til alle mine hobbyting. Der bliver en stor reol, skrivebord og ikke mindst en super lænestol til at slappe af og strikke i.
Glæder mig til det bliver helt færdig.
Jeg får strikket lidt ind imellem. Der skal nok komme billeder på bloggen senere.

torsdag den 21. juli 2011

35* Sofie

Så fik jeg taget et billede af min sommer top Sofie. Den er fra Design Club. Garnet jeg har brugt er merino uld og silke købt i en gårdbutik på Fur. Deres hjemmeside er www.furhereford.dk Jeg har brugt knap 100 g.

torsdag den 14. juli 2011

34* Citronsjal

Så fik jeg også strikket et citron-sjal. Opskriften har Slavi jo været så flink at oversætte til dansk. Du kan se den her. Garnet jeg har brugt er MANOS Lace købt ved Duddine Vævestue på Fur. En butik der absolut er et besøg værd. Jeg har strikket seks-dele og brugt 65 g.

onsdag den 15. juni 2011

Gave fra gruppen

Nu blev jeg igen et år ældre. Hvor tiden dog går.
Det er nu ikke så slemt, når man får sådan en super gave fra fødselsdagsgruppen. Tak til Julie, Susanne, Susanne og Mette.
Pakken indeholdt Blocking Wires for lace, 2 nøgler Malabrigo lace garn og et nøgle Madelinetosh sock.

33* Oliva

Så fik jeg en "Oliva" færdig til mig selv. Som jeg tidligere har skrevet er jeg ikke gode venner med hørgarn så den her blev strikket i Rasmillas Luksusgarn. Det er jeg til gengæld blevet helt vild med.

torsdag den 9. juni 2011

32* Syren

Så er endnu et projekt blevet færdig. Det er Syren fra Annette Danielsens bog Strik en Stund. Jeg har strikket den i Tvinni, som jeg købte af Yt på Garnitures stand på Middelfartmessen.

tirsdag den 7. juni 2011

30* og 31* Trøje og Spencer

Jeg ved ikke lige hvad der sker. Billedet vender rigtig alle andre steder end på bloggen.
Håber I alligevel kan se det.
Detter er dåbsgaven til min nieces lille datter.
Begge opskrifter er fra Kreativ strik nr. 9 2010. Øverst trøjen "Sød pigetrøje" og nederst "Spencer". De er strikket i Rasmillas Luksusgarn og der er brugt 150 g ialt.